I september 2006 udkom Johannes V. Jensens samlede digte for første gang: Samlede Digte , bind 1-2, udgivet af Anders Thyrring Andersen, Erik M.Christensen, Per Dahl og Aage Jørgensen, Gyldendal, 682 og 452 sider.
Samlede Digte er en tekstkritisk udgave, der indeholder hele Johannes V.Jensens lyriske produktion, ledsaget af en generel og punktuel kommentar. I tekstbindet gengives digtene fra Johannes V. Jensens egne digtsamlinger, sådan som de foreligger i førsteudgaverne. Ligeledes gengives de digte, der foreligger trykt uden for samlingerne, og endelig medtages alle kendte, utrykte digte. I udgaven stammer langt de fleste digte, ca. 180, fra de i hovedsagen fem samlinger, Johannes V. Jensen selv publicerede: Digte, 1906 (med forøgede udgaver 1917 og 1921), Aarstiderne, 1923, Verdens Lys, 1926, Den jydske Blæst, 1931, og Paaskebadet , 1937. De suppleres af udvalg fra 1929, 1943 og 1948, der blev redigeret af henholdsvis Ludvig Holstein, Aage Marcus og Frits Johansen. Et mindre antal digte, ca. 75, er kun trykt i Johannes V. Jensens øvrige værker, specielt hans romaner, samt i periodens bøger, tidsskrifter og dagblade og som lejlighedstryk eller inskriptioner. Endelig findes der godt 20 digte, der ikke blev trykt i forfatterens levetid. Af Johannes V. Jensens oversættelser gengives kun, hvad han selv medtog i Digte, 1906, og Paaskebadet, 1937, nemlig oversættelserne af Walt Whitman og fra Egils Saga.
Johannes V. Jensen blev ofte direkte inspireret af malerier og skulpturer eller samarbejdede med kunstnere og arkitekter under tilblivelsen af sine digte. Udgaven gengiver alle de illustrationer, som indgik i de oprindelige samlinger, og et udvalg af de illustrationer, der ledsagede de digte, som fremkom i dagblade og tidsskrifter. Samlede Digte fastholder med andre ord Johannes V. Jensens lyrik i dens samspil med periodens kunst.
I kommentarbindet forklares vanskelige ord og steder i digtene, og der gives en række supplerende oplysninger, bl.a. om de kunstnere, der har illustreret digtene, og om de komponister, der har sat musik til dem. Desuden registreres alle kendte manuskripter, og udgavens tekstkritiske apparat registrerer og beskriver alle former for afvigelser mellem de forskellige tryk.
Udgaven adskiller sig i intention og omfang fra det bind udvalgte digte, som første gang udkom i 1943, og som siden – i en ændret udgave fra 1948 – har været grundlaget for læsning af Johannes V. Jensens lyrik. De første, utrykte digte af Johannes V. Jensen er fra 1893. Den 1. januar 1894 debuterede han som forfatter med det første af fire digte i tidsskriftet Journalen , og frem til sommeren 1950, hvor han få måneder før sin død formede de sidste, korte strofer, skrev han omkring 275 digte. Bortset fra Aarstiderne og de to børnebøger Mammutbogen, 1933, og Zoologisk Have, 1934, bærer Johannes V. Jensens digtsamlinger præg af at opsamle den forhåndenværende lyriske aktivitet, der i det væsentlige formede sig med en kort, intensiv fase i begyndelsen af århundredet og en længere, frodig fase fra omkring 1920 til begyndelsen af 1930’erne. Johannes V. Jensens digte fremkom enten i hans mange prosaværker, først og fremmest romanerne, eller blev løbende trykt i tidsskrifter og dagblade, desuden som lejlighedstryk, i udstillingskataloger og som indskrifter på mindesten og lignende. Heraf de mange rolledigte og karakteriserende portrætdigte, hvortil kommer et betydeligt antal naturdigte, en række store erindringsdigte og endelig en gruppe centrallyriske digte.
Efter debuten i 1894 skrev Johannes V. Jensen i de følgende år til en række tidsskrifter og dagblade samtidig med, at han udgav sine første romaner. I årene omkring århundredskiftet var han knyttet til en kreds om L.C. Nielsen (1871-1930), L. Mylius-Erichsen (1872-1907) og Ludvig Holstein (1864-1943) og var medredaktør af først Vagten (1899-1900), så Tidspunktet (1902) og endelig Pressen (1906), samtidig med at han publicerede digte i København, Illustreret Tidende og Tilskueren. Herefter skrev han i perioden 1906-10 først og fremmest for Politiken; med en række kortere afbrydelser og en længere pause blev han her resten af sit liv. Under den uoverensstemmelse, der 1922 førte til et brud med Politiken, forsøgte Johannes V. Jensen sig som redaktør af sit eget tidsskrift, Forum. Tidsskrift for Literatur, Biologi og Samfundsspørgsmaal. Det holdt blot et halvt år, og han publicerede i de følgende år sine digte i tidsskrifter og dagblade af vidt forskellig observans: I de radikale norske som Mot Dag og Exlex såvel som i de konservative Dagens Nyheder og Berlingske Tidende. Den rige, lyriske produktion i 1920’erne blev strøet til mange sider, og listen over de årbøger, tidsskrifter og dagblade, hvor han offentliggjorde digte, spænder derfor ganske vidt. Mest omfattende blev samarbejdet med Social-Demokraten og Arbejdernes Almanak. I 1927 vendte Johannes V. Jensen tilbage til Politiken, og de næste 20 år blev langt de fleste af hans digte offentliggjort her, ofte på en fremtrædende plads og med tilføjet illustration.
På Nordisk Forlag, som i 1903 fusionerede med Gyldendalske Boghandel og blev til Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, udgav Johannes V. Jensen stort set alle sine bøger. Mellem 1896 og 1951 blev det til mere end 70 titler.
I 1940 brændte Johannes V. Jensen store dele af sin korrespondance og de fleste af sine private papirer; året før var dog bl.a. trykmanuskripter til ca. 150 digte blevet afleveret til Det Kongelige Bibliotek i København. Hovedsamlingen af Johannes V. Jensens digtmanuskripter befinder sig nu forskellige steder i Det Kongelige Bibliotek, en mindre samling befinder sig i Statsbiblioteket i Århus, og en noget større og væsentligere i The Bodleian Library i Oxford. Desuden har udgiverne haft kontakt med private samlere og i dagspresse og radio efterlyst materiale i privateje. Herigennem er nogle få ellers ukendte digte og enkeltstående strofer dukket op. Det bevarede manuskriptmateriale vedrører omkring to tredjedele af de ca. 275 tekster i Samlede Digte og består næsten udelukkende af trykmanuskripter, der sjældent og kun på uvæsentlige punkter afviger fra digtenes trykte former. Der findes stort set ikke udkast og kladder, der hver for sig eller sammenholdt bevidner forskellige stadier i et digts tilblivelse. At den type materiale er yderst sparsomt overleveret, skyldes Johannes V. Jensens meget bevidste holdning på netop det punkt. I 1910 havde Kommissionen til Bevaring af danske Forfatteres Manuskripter og Breve opfordret forfatteren til at sikre Det Kongelige Bibliotek manuskripter fra hans hånd. Hertil svarede han:
"Mig bevidst findes der ingen Kladder eller Udkast til mine trykte Værker, da alle saadanne Papirer som mine kunstneriske Formaal uvedkommende tilintetgøres af mig efter deres Brug. Skulde noget findes, erklærer jeg det for Offentligheden utilhørende og nedlægger Forbud mod dets Fremkomst paa Tryk eller Anvendelse til Bedømmelse af mit Forfatterskab. […] som om det ikke var Kunstnerens fornemste Bestræbelse at tilbagetrænge Forsøget, det Ufærdige, til Fordel for, hvad han har villet, det der skal staa." (”Gør ikke som Ibsen”, Politiken 25.4.1910).
Ikke desto mindre gemte Johannes V. Jensen som nævnt mange breve og manuskripter. I de følgende år præciserede og modificerede han tilsvarende sin oprindeligt udtalte holdning; bl.a. i et brev af 21.10.1944 til professor Johannes Brøndum-Nielsen, hvori det hedder, at Johannes V. Jensen ikke længere stillede sig ubetinget fjendtligt til offentliggørelse af breve, hvis ophavsmanden var indforstået med det:
"Naar jeg […] har nedlagt testamentarisk Forbud mod Offentliggørelse af Breve fra og til mig, er det et Led i de Bestræbelser jeg har gjort mig for at værge mit Forfatterskab mod at blive tilsidesat til Fordel for Omstændighederne derved, eller en sekundær Vækst af Data vedrørende min Person. Af samme Grund har jeg tilladt at mine Manuskripter er gaaet til det kgl. Bibliotek, da jeg dog saa vidste dem i Sikkerhed efter min Død, 25 Aar derefter; det drejer sig kun om mine Trykmanuskripter, uden Værdi for Litteraturhistorien, da de er enslydende med de trykte Tekster og alle Kladder og Varianter er tilintetgjorte. Dette Brev maa De gerne offentliggøre, hvis De vil" (J. Brøndum-Nielsen: ”Fra Oehlenschlæger til Johannes V. Jensen”, Berlingske Aftenavis 4.1.1944).
Kun i ganske få tilfælde foreligger der manuskripter, som viser et digt i en version, der afviger væsentligt fra den trykte. Til orientering har vi valgt at gengive et af disse manuskripter i kommentarbindets Appendiks 1, nemlig kladden til digtet ”Godnat!” fra romanen Kongens Fald, 1900-01. Appendikset indeholder desuden udeladte strofer og/eller væsentligt ændrede strofer fra ni digte. Det betyder, at samtlige hele strofer fra Johannes V. Jensens hånd, der findes på tryk eller i manuskriptmaterialet, er medtaget i Samlede Digte. Desuden er i kommentaren alle kendte manuskripter identificeret og beskrevet. Appendiks 2 indeholder prosaforarbejder til tre af digtene fra 1906.
